Ejendommen består af 9 nyrenoverede ejerlejligheder, som er bevaret i den qamle stil med stuk, flotte palævinduer og smukke døre. Lejligheder fremtræder lyse og venlige.
Farvedesign er foretaget af
Christella Bamford. Indgang til lejlighederne foregår fra Bredgade via en flot hovedtrappe, eller køkkentrappen, hvorfra der er adgang til en dejlig fredelig oase med hyggelige gårdhaver, midt i byens centrum. Der er endvidere adgang til private parkeringspladser samt lejlighedernes forskellige kælderrum, hvor der i politiets tid var hittegods, våbenlager, motionsrum , detention samt baderum.
Lejlighederne har alle en historie at fortælle, fra byggeriets oprindelse i 1916, med tobaksforretning i stuen og beboelse i lejligheder på 1, 2 og 3 sal., frem til politiet kom til i 1954, og omdannede lejlighederne til kontorer hvor der bl.a. var pas, hittegodskontor, samt diverse administrationskontorer.
Lejligheder er alle forskellige i materialer og størrelse, fra 2, 3 og 4 værelser. Der er altan til lejlighederne, som vender ud mod det hyggelige gårdmiljø, hvor der på de lune sommeraftener er socialt samvær mellem ejendommens beboere, og der grilles og hygges. Vi har indrettet vores fælles kælderarealer med henblik på hygge og socialt samvær, når vejret udenfor ikke tillader dette udenfor. Vi har et
fællesrum, hvor vi kan spise og dyrke forskellige former for spil.